REFERENCER

Henrik Dyrhøj
IT-chef for IT afdelingen 


Vi har i IT afdelingen i Nyborg kommune haft hjælp til...

..og støtte fra Anja, til et udviklingsforløb for at se vores organisation fra andre vinkler, og til at give os grundlag og mod, til at foretage nogle ændringer.

Afdelingen var præget af gruppeinddeling og barrierer mellem medarbejderne ift. deres ansvarsområder. Den opdeling i grupper ønskede vi at komme væk fra, og i stedet se afdelingen som én gruppe medarbejdere med hver sine arbejdsopgaver.

Forløbet med Anja har hjulpet os til en bedre forståelse for hinandens opgaver, styrket samarbejdet på tværs, og givet os styrken til at ændre på medarbejdernes ansvar og opgaver.

Forløbet har gavnet os positivt, efterladt en styrket afdeling, og har styrket arbejdsmiljøet.

Jeg kan varmt anbefale Anja til brug i lign. udviklings og omstillings projekter.

Kisser G Olesen
Leder af Løn administration


Anja er en rigtig behagelig person, som hurtigt formår at få mennesker til at åbne sig og deltage aktivt.

Efter kun en enkelt dag sammen med hende oplever vi allerede en positiv forandring på trivselsfonden.

Vi har i gruppen har fået et bedre indblik i hinandens personligheder/typer, som er meget brugbar for at skabe samarbejde og forståelse i dagligdagen.  


Medarbejderne var meget imponerede over hvor hurtigt Anja kunne gennemskue hvilken type de var. Faktisk så imponerede at medarbejderne efterfølgende ville vide, om jeg havde fortalt Anja en masse om dem på forhånd. Det kunne jeg afkræfte. Det gjorde medarbejderne endnu mere imponeret – og de er på samme tid skræmt, imponeret og fascineret af Anjas evner.  


Vi håber at tilbringe mange flere timer med Anja fremover og kan på det varmeste anbefale at gøre brug af hendes evner.

Birgitte Haahr Larsen
Leder af Ydelsescentret


Vi har endnu engang haft besøg af Anja Bredal til en opfriskende kursusdag omkring kommunikation og konflikthåndtering indeholdende ”du har flere sprog end stemmen - styr samtalen i målkonflikthåndtering og nedtrapning”, hvilket igen har været utrolig givende. Endnu engang formåede Anja, at fange alle med sin sprudlende og fængende personlighed.  Samtidig præsenterer Anja de forskellige personprofiler, så alle får et nuanceret billede både af sig selv, sine kolleger, kunder/brugere/borgere/klienter m.v. Samtidig lærer man, at spotte de forskellige personprofiler hos andre, og kan derfor anvende teorierne i en målrettet dialog. Det er et godt redskab til at undgå eventuelle konflikter, da forståelse af de forskellige personlighedsprofiler gør det lettere, at kommunikere og samarbejde på kryds og tværs af personlighedstyper, da man også får en forståelse for, hvad der motiverer de forskellige personlighedstyper

 

De varmeste anbefalinger herfra, da Anja virkelig kan hjælpe med at få en hel afdeling til at lære hinanden bedre at kende, samarbejde og optimere flow i opgaveløsningen.

Pia Hinge
Chef for borgerservice


Vi har haft nogle fantastiske kursusdage i konflikthåndtering med en kompetent underviser – Anja Bredal. I processen har Anja besøgt os i vores dagligdag. Hun har været med på en lytter – både ved telefonerne og ved personlige henvendelser.

Det har været inspirerende og lærerigt – ikke kun at lære sig selv at kende, men også lære at forstå, hvorfor der kan opstå konflikter mellem en selv og ens kollegaer/borgere.

Vi har lært, hvad der kan give en konflikt, og hvordan vi nedtrapper en konflikt, hvis den er opstået. Til dette har vi alle fået gode og nyttige redskaber/viden, som gerne skulle betyde, at vi fremadrettet vil kunne møde borgerne på det rigtige sted.

Det har været dejligt at se Anja igen, der siden 2016 har været med til at se den positive udvikling i Borgerservice.


Vi ser frem til at gøre brug af Anja igen i fremtiden.

Hør Camilla fortælle om hendes oplevelse


- Camilla Sindvald Nørkjær er pædagog og er mor til tvillinger.

Camilla har fået talentprofilen TT38 hos serviceforbedring.dk